Shopping på parade

Avenida Liberdade er Lissabons svar på Champs-Elysées. Det er en af de mest trafikerede gader i byen, men alligevel virker den nærmest intim. Det skyldes de mange gamle træer, de smukke springvand, fortovsbelægningen og alle cafeerne.

På hver side af den sekssporede racerbane, hvor taxaer og busser kører dødskørsel, løber et grønt bælte med gamle platantræer, velholdte plæner, fortovscafeer og bænke. I bygningerne på begge sider af gaden har alle de store tøjmærker butikker. Husene på østsiden er smukkest og ældst (og huser traditionelle tøjmærker som Armani, Gucci og Louis Vuitton), mens bygningerne overfor er nyere og rummer femstjernede hoteller og yngre tøjmærker som Hugo Boss og danske Cos. Men der er også blevet plads til mere jordnære butikker som fx Mango og Gant og Lacoste.

Prada er rykket ind i et af de gamle palæer (nr. 206) på Avenida Liberdade.
De fleste af husene på denne side af gaden blev opført mellem 1870 og 1920.

Vandhuller er der nok af på strækningen, både quiosque'r med borde udendørs og traditionelle cafeer. Undgå så vidt muligt restauranterne på Avenida Liberdade, da de stort set alle serverer international & ligegyldig mad og mest appellerer til forretningsmænd eller amerikanske turister. Gå hellere ned i en af sidegaderne/parallelgaderne og find noget lokalt.

Avenida Liberdade starter i Baixa og løber nordpå til kæmperundkørslen Marques de Pombal, hvor de fleste turister formentlig vender om. Men der er også meget at se oppe i den ende af byen. Mere om det i en anden blogpost.

Grøn korridor til cyklister

Cyklister har det ikke nemt i Lissabon. Trafikken og det kuperede terræn gør cykling besværlig og farlig. Det eneste sted, jeg orker (eller tør) cykle, er langs med Tejo-floden. Fra Expo-området i nordøst til Belém i byens vestlige udkant løber en udmærket cykelsti, som dog kan være noget overbefolket i dagtimerne.

Men for nylig er der åbnet en rute for de lidt mere eventyrlystne. Det ville være en overdrivelse at kalde ruten smuk, for den skærer sig igennem både industrikvarterer og indfaldsveje, men den fungerer og er sikker. Undervejs passerer man flere topografiske højdepunkter med flot udsigt til blandt andet Lissabons akvædukt, den røde bro og byens skyline.

'Den grønne korridor', som cykelruten kaldes, er godt 5 km lang.
Den starter for enden af Parque Eduado VII (th. i billede),
og slutter for foden af Monsanto-parken.

Fra centrum går det hovedsagligt ned ad bakke hele vejen, indtil man når Monsanto-parken, et meget stort naturreservat i Lissabons nordvestlige udkant. Her begynder det til gengæld at blive noget ujævnt. Man bør tage et kort over området med (og noget at drikke), for skiltningen og udbuddet af cafeer i naturreservatet er mangelfuld.

Den bedste vej retur fra Monsanto går via Ajuda, gennem Belém og videre østpå langs Tejo-floden. Hele turen kan klares på et par timer, hvis man er i lige så fantastisk dårlig form som mig.

Meget moderne kunst

Trænger man til en dosis moderne kultur oven på Beléms gotiske kirker og munkeklostre, bør man styre mod Berardo-samlingen i samme bydel. Museet har til huse i CCB (Centro Cultural de Belém), der oprindeligt blev bygget til at huse det portugisiske formandsskab for EU (1992).

I dag rummer kulturcenteret restauranter, konferencefaciliteter, små butikker og en fin koncertsal - samt byens bedste moderne museum (hvis man spørger mig). Samlingen tilhører rigmanden José Manuel Rodrigues Berardo (f.1944) og er nu på ottende år udlånt til den portugisiske stat.

Berardo-samlingen er blandt verdens halvtreds mest besøgte museer.
 Louvre er altid nummer 1; Louisiana er p.t. nummer 92.
Se listen her.

Den permanente samling dækker hele det tyvende århundrede og rummer alt fra surrealisme (Salvador Dali, Picasso m.fl.) til pop art (Warhol, Lichtenstein m.fl.) - samt to danske indslag: Asger Jorn og Richard Mortensen. Desuden arrangerer museet skiftende tema-udstillinger i kælderen med splinterny kunst, som regel provokerende installationer eller tissemandstegninger. Børn elsker det.

Berardo-museet har åbent hele året rundt, og det koster intet at komme ind (Update: Fra maj 2017 er det begyndt at koste 5€ at komme ind. Pensionister etc. får rabat). Hvis man ankommer som større gruppe, vil museet gerne vide det i forvejen. Læs mere om det praktiske her.

Lissabons layout

Dette oversigtskort er ikke beregnet på detail-skattejagt, men skal give indtryk af de dele af byen, der har turistens interesse.

Den røde pil midt i billedet peger på paradegaden Avenida de Liberdade, Lissabons centrale shoppinggade med alle de store modemærker og en del 5-stjernede hoteller. Læs om gaden her.

De blå, gule, grønne og røde streger angiver byens fire metrolinjer.

Nederst på kortet ses 25. april-broen (den røde, der ligner broen i San Francisco), og i øverste højre hjørne befinder sig den eneste anden bro over Tejo-floden i miles omkreds. Den fører direkte ud på landet (læs om en udflugt til den portugisiske savanne her).

Øverst og nogenlunde midt på kortet finder man lufthavnen, der ligger i magelig taxa-afstand fra centrum. Læs om transport ved ankomst her.

Det store grønne område i byens vestlige område er et naturreservat kaldet Monsanto, der er gennemskåret af cykelstier (tykke dæk anbefales). I 2015 blev en cykel/gangsti mellem centrum og naturreservatet indviet. Den kan man læse mere om her.

Syd for Monsanto ligger Belém, som i dén grad er turistegnet. Læs mere her.

Endelig finder man i bunden af kortet havnebyen Almada, der ikke hører til Lissabon. Det var her, man i gamle dage tørrede torsk. I dag handler det mest om skaldyrsrestauranter. Der går masser af færger over floden. Læs mere her.

Belém-tårnet

Fra luften kan man se, at Belém-tårnet
har form som de opdagelsesrejsendes karaveller.

Belém-tårnet er Lissabons vartegn og ligger ved Tejo-flodens bred, ti minutters gang fra Jeronimus-klosteret. Tårnet blev bygget som en del af Lissabons forsvarsværker mod Atlanterhavet og stod færdigt omkring 1520. Langt op i det 19. århundrede skød man med skarpt fra tårnet, som det ses på nedenstående maleri fra den portugisiske arvefølgekrig (1828-34).

Ubekendt maler: Slaget om Tejo (1831)

Det koster 6€ at komme indenfor (rabat for skoleklasser og pensionister), men de penge bør man spare, for der er et evigt rend af turister i bygningen, som gør det svært at komme i det rette middelalderhumør. Tag hellere en soppetur i Tejo-floden, før I trasker retur til Jeronimus-klosteret eller Berardo-museet.

Jeronimuskloster + kirke

Jeronimusklosteret i bydelen Belém er konstrueret i den såkaldt 'manuelinske' stil - en slags portugisisk gotik, som er opkaldt efter kong Manuel I. Det var ham, der i 1501 satte byggeriet i gang og forærede klosteret til Jeronimus-munkeordenen. Som modydelse skulle munkene bede for kongefamilien og de portugisiske opdagelsesrejsende. Det blev de ved med frem til 1833, hvor klosteret blev nedlagt. 

Det er navnlig loftet i Maria-kirken, der imponerer.
Jeg får altid associationer til Hogwarts (Harry Potters skole),
når jeg kigger op i de spindelvævsagtige hvælvinger. 

I dag er dele af klosteret (entré) optaget af et arkæologisk museum (separat indgang og entré), mens Maria-kirken er åben for alle. Her ligger Portugals største helte, søspejderen Vasco da Gama og nationaldigteren Luís de Camões begravet.

Klosteret og den tilknyttede kirke tiltrækker enorme mængder turister hele året rundt, men ankommer man før klokken 10 om morgenen, er der god plads. Husk solbriller! Man risikerer nemlig at blive sneblind af al den kridhvide marmor i området.

Belém

Byen Belem er efterhånden vokset sammen med resten af Lissabon. Herude ligger tre af Lissabons vigtigste seværdigheder, som man kan læse om ved at følge disse links:

Jeronimusklosteret med den tilknyttede Maria-kirke
Belém-tårnet
Berardo-museet

Man kommer hertil med sporvogn nr. 15E (moderne vogne), der kører fra Praça da Figueira inde i bykernen, passerer Praça do Comercio og fortsætter vestpå langs Tejo-floden. Turen tager godt tyve minutter.

I Belem (der er det portugisiske navn for Betlehem) finder man desuden en botanisk have, præsidentens palads, et hestevognsmuseum, et arkæologisk museum, Monumentet for de opdagelsesrejsende, Søfartsmuseet og kæmpekonditoriet Fábrica dos Pastéis de Belém med de berømte Pasteis de Belém.

Monumentet for de opdagelsesrejsende blev tegnet i 1939 og rejst i 1960.
Monstrøsiteten er hverken rejsen eller en omvej værd,
men lyset og floden og cementklumpens stramme linjer
indbyder til eksperimenterende fotografering.