Hvor skal jeg bo (II)?

Denne blogpost handler om hotellerne i Lissabons centrum. Alternative overnatningsmuligheder kan man læse om her.

Old-school hotel
På Hotel Metropole midt på Rossio har intet ændret sig siden 1960'erne. Den knirkende elevator fører op til store værelser med udsigt til Lissabons centrale plads, hvor der slet ikke er så meget larm, som man kunne frygte. Billigt og slidt og stemningsfuldt.

Internationale hoteller
De fleste turisthoteller ligger på Avenida da Liberdade og omme i sidegaderne, fx Hotel Tivoli Jardim, der har air-condition og swimming pool. Lidt længere mod nord, i nærheden af kæmperundkørslen og metrostationen Marques de Pombal (lige uden for kortet), bliver det 30-40 % billigere. Check hotellerne i Rua Rodrigues Sampaio, der er rimeligt kønsløse, men funktionelle.

Designerhoteller
Både Alfama og Chiado har smartere overnatningsmuligheder. Memmo Alfama er et af de mest blærede og diskrete, mens det ikke bliver mere centralt end Bairro Alto Hotel på Camões-pladsen.

Budget
Hvis budgettet er i bund, kan man overveje at flytte ind på en af de mange pensioner på den stærkt befærdede Avenida Almirante Reis (der løber ud af kortet mod nord-nordøst). Heroppe er man velsignet fri for nordeuropæiske turister og befinder sig i et område befolket af asiater, afrikanere og andre tilflyttere fra de nedlagte kolonier. Den sydlige del af området er efterhånden grundigt gentrificeret og rummer en del både billige og gode restauranter samt noget så usædvanligt som et par cykelhandlere. Længere ude ad Almirante Reis bliver det elegant igen. Her ligger blandt andet det billige Hotel A.S. Lisboa og lige ved siden af: shoppinggaden Avenida Guerra Junqueiro.

Uden for centrum
Øst for Alfama (bag slottet, uden for kortet) begynder det at knibe med seværdigheder samt hoteller, og det samme gælder den del af byen, der ligger vest for Jardim de Estrela. Nær museet for antik kunst finder man et af byens bedste hoteller, As Janelas Verdes, der er mellemdyrt og meget romantisk. I samme gade (Rua das Janelas Verdes) ligger det noget billigere York House, der har en virkelig god og ikke urimeligt dyr restaurant.

Hvis man vil bo uden for Lissabon - måske ved floden eller stranden - må man lige vente, til jeg har skrevet blogposten om Cascais færdig.

Ukendte pladser

Praça Armada med Neptunstatue.

Man skal ikke mange meter uden for Lissabons centrum for at finde steder, som turisterne ikke har opdaget. En af de mest idylliske og turistfri pladser er Praça Armada i den sydlige bydel Alcântara (udtales al-CAN-tra med vanlig portugisisk sans for udeladelse af stavelser). Her ligger et par udmærkede cafeer/restauranter med borde ude på pladsen – et glimrende sted til en lille forfriskning før eller efter et besøg i Necessidades-parken eller Prazeres-kirkegården få hundrede meter derfra. Den nyåbnede restaurant Tasca da Armada har flinke tjenere, et interessant udvalg af fisk og borde i både sol og skygge.

En anden plads, hvor man sjældent ser turister, er Largo do Intendente, som faktisk bare er en udvidelse af Rua dos Anjos. Den ligger et par hundrede meter oppe ad og på højre side af Avenida Almirante Reis, hvis man som alle de andre turister kommer fra Martim Moniz-pladsen (udgangspunkt for sporvognslinje 28). Indtil blot sidste år (2012) var pladsen og hele det bagvedliggende bakkede terræn forbeholdt ludere og lommetyve, og selv i dag kan det svært at lokke taxachauffører til at begive sig ind i smågaderne. Man finder heller ikke pladsen omtalt i nogen turistguider, men det skal det nok komme snart, for bydelen er under renovering, og boligpriserne er allerede steget markant.

I pladsens nordlige ende ligger en café, der serverer morgenmad og frokost af den lidt mere moderne slags: yoghurt med mysli, sandwich med røget laks, omeletter og vegetariske indslag (som er en sjældenhed i Lissabon). Cafeens hjemmelavede kager og tærter er også over middel. I weekenden kan man være (u)heldig at ramle ind i en karaoke-konkurrence; jukeboksens repertoire består overvejende af politiske sange på portugisisk, så det kan være lidt som at sidde på Christianshavn en sommeraften og lytte til Pelle Jarmer og Søren Pind, der synger John Mogensens eller Røde Mors udødelige hits.

På pladsen finder man også indgangen til Viuva Lamego, en af Lissabons smukkeste kakkelbutikker. Produktionen er i dag nedlagt, men designkæden A Vida Portuguesa har bevaret det meste af interiøret.

Antikviteter og loppefund

Gamle gafler

Hvis man er på udkig efter en kirkebænk, en forgyldt helgen i naturlig størrelse eller måske en tronstol udskåret i udrydningstruede træsorter til bedstefar, er Rua de Sao Bento stedet at begive sig hen. Men her er også knap så antikke sager, blandt andet et par butikker, der specialiserer sig i moderne dansk/internationalt design fra 1950’erne. Hold øje med PH-kogler eller Børge Mogensen-gyngestole i vinduerne. I september holder gaden brandudsalg, hvor de fleste butikker er åbne 24 timer i træk.

Gaden løber fra trafikknudepunktet Rato i den vestlige udkant af centrum (omkring en kilometers gang fra Baixa) og er godt forsynet med små restauranter, cafeer og tesaloner. En af de hyggeligste – As Vicentinas – ligger for enden af gaden i nummer 700 og bestyres af et par ældre damer, som donerer dele af overskuddet til godgørende formål (sikkert noget med Jesus). Et hyggeligt sted at spise scones og tørre skoene, hvis man er blevet overrasket af en forårsbyge. Skråt overfor ligger butikken Alma Lusa, som sælger nyere portugisisk design, navnlig smykker og brugsgenstande. Blandt andet kan man finde smukke unikasmykker lavet af ældgamle kakler, som dykkere har hentet op fra et forlist skib. (Læs mere om kakler her)

Alma Lusa: portugisisk designet tøj, smykker og brugsgenstande

Brique a Braque de São Bento: antik tingeltangel

Camara dos Pares: møbler, især fra før 1900

Cinco 50 Zero: møbler og kunst (plakater) fra 1950’erne og frem

Janelas de São Bento: ting til hjemmet

Izu Interiors: moderne design

Luis Lopes: rigtige, støvede antikviteter, nogle flere hundrede år gamle.

Tempantigo: statuer og buster

Krisen i Portugal har i øvrigt betydet, at byens tidligere så indkøbsglade indbyggere er blevet tvunget til at sælge ud af den teknologi, som de ragede til sig under forbrugsfesten. Hvis man er på udkig efter mindre antikke antikviteter, for eksempel brugte digitalkameraer, mobiltelefoner, stereoanlæg og musikinstrumenter, bør man besøge Cash Converters i Rua Alexandre Herculano nr. 80, som er en slags moderne pantelåner. Selv om det kan virke en anelse herremandsagtigt at slæbe sit rov ud af butikken og forbi den indgang, hvor folk står i kø for at pantsætte sønnikes digitale trommesæt og den nyindkøbte køkkenmaskine. Stedet sælger også brugte cykler. Senest så jeg en spritny mountainbike med gear og lås til 40 euro – hvilket ellers er prisen for at leje en tilsvarende model i to dage. Der ligger en anden Cash Converters i Rua Pinheiro Chargas, nord for centrum.

I den modsatte ende af byen, i Alfama (nær sporvognslinje 28’s endestation) ligger byens loppemarked, Feira da Ladra. Markedet er åbent tirsdag og lørdag hele året rundt. Det er stedet at lede efter antikke (eller i et mindste brugte) bøger, litografier og tøj. Et Tintin-album på portugisisk koster en euro eller to. Her er både ægte antikvitetshandlere og sælgere af mere sigøjneragtigt tilsnit. Samt naturligvis billige spisesteder. Prøv for eksempel den lille kakao-bar i bygningen midt på pladsen, som også har et stort udvalg af cookies og den slags.

Hvis man er på jagt efter brugt tøj af høj klasse og til ingen penge, bør man besøge vintagebutikken A Outra Face da Lua, som har to butikker i byen. Den ene ligger i Rua da Assunção 22, midt i downtown, mens en nyere butik er åbnet i Avenida Almirante Reis, 94A, knap en kilometer fra centrum. (Restaurante Ramiro ligger i samme gade.) I begge butikker finder man velholdte Levis- eller Diesel-cowboybukser til under 20 euro samt skjorter, frakker, kjoler og sko i alle de kendte mærker. Endnu billigere er Humana – en velgørenhedsorganisation uden synlige tegn på religiøs tilknytning – som har hele to butikker i samme gade, i henholdsvis nummer 26 og 104. Hvad med en næsten ubrugt regnfrakke fra Burberry til 25 euro?

Anthony Bourdain i Lissabon

Anthony Bordain er en amerikansk kok, som for nogle år siden lagde knivene på hylden og skrev en bog om sin tid i branchen. Siden fik han sit eget tv-program, hvor han rejser rundt i hele verden og spiser og drikker og svovler og bander. Der er masser af klip fra serien på YouTube. Her er hans besøg i Lissabon:

Restauranten Ramiro, hvor Bourdain i ovenstående klip knokler sig igennem et større opbud af skaldyr, er siden tv-programmet blevet så overrendt, at man må stå i kø i halve og hele timer for at få bord. Det gider kun turister. De lokale går bare 30 meter længere ned eller op ad gaden; i begge retninger ligger lignende steder.