Tag på kakkeljagt

En billedsøgning på Google med søgeordet ’azulejo’ vil bedre end mange ord give et indtryk af, hvad Portugal, og navnlig Lissabon formår på området. Alle bydele er velforsynede med kakkelbeklædte facader – selv om de mest avancerede eksempler naturligvis forekommer i de ældste dele af byen (Chiado, Bairro Alto og området omkring slottet). Men selv i nyere boligområder kan man støde på smukke, moderne kakkelløsninger.

Kaklerne er ikke kun til pynt. De er faktisk den billigste løsning for husejere, som ikke har råd til at renovere deres husfacader så ofte, som myndighederne kræver (hvert 10. år!). Og hvem har det?

Hvis man befinder sig i Lissabon i vintermånederne, kan man blive overrasket af voldsomme regnbyger af og til – navnlig i januar. Men det bør man ikke ærgre sig over. Snup i stedet en paraply, og gå på kakkeljagt i gaderne. Regnen får nemlig nogle gange kaklerne på facaderne til at løsne sig og falde til jorden – og så kan man samle de ituslåede bidder op og tage dem med hjem som souvenir. Man kan blive helt hypnotiseret af projektet, lidt ligesom når man går på svampejagt. Men lad ikke entusiasmen løbe af med dig – det er naturligvis strengt forbudt at pille kakler af husene, også selv om de ser ud til at sidde faretruende løst.

Kakkel-bidderne kan bruges til at lave smykker med – se et par eksempler her – når man kommer hjem. En erfaren smykkekunster fra Lissabon gav mig det råd, at man først hægter kæden på kakkel-bidden (kræver et særligt bor) og derefter sliber den til (med sandpapir). Det er nemlig ikke til at holde ud, hvis kaklen knækker, efter at man har slebet og gnubbet i dagevis.

Mauriske indslag

Fra Estação do Rossio kan man tage toget til Sintra.

Lissabon var besat af maurerne i cirka fire hundrede år, fra 711 og frem til korsriddernes generobring af byen i 1147. En kort overgang (1108-1111) var byen dog på norske hænder. Det var i forbindelse med 'Det norske korstog', som kun ganske få har hørt om.

Lissabons ældste bevarede bydel, Alfama (som ikke blev ramt af naturkatastrofen i 1755), bærer spor af de nordafrikanske belejrere, både i gadenavne og i -layout. Selve navnet Alfama kommer fra arabisk: al-hamma, som betyder 'varm kilde'.

Men byen rummer også andre synlige tegn på kulturel påvirkning sydfra. Kakler er for eksempel oprindeligt en maurisk opfindelse. Hold også øje med kupler og vinduesdekorationer på bygninger fra den romantiske periode i slutningen af det nittende århundrede. Her er et par eksempler:

Casa do Alentejo
Bygningen, som er fra det 17. århundrede og ligger midt på et af Lissabons turiststrøg, skjuler en indvendig gård med palmer, fliser og buegange. Der ligger også en elegant restaurant på første sal.

Praça de Touros
Lissabons eneste tyrefægterarena er kun godt hundrede år gammel, men ligner noget, som maurerne kunne have bygget i Andalusien. Den ligger i byens nordlige udkant og har et indkøbscenter i kælderen.

Palacete Conceição e Silva
Et mini-palads på Avenida da Liberdade, bygget i 1891, med smukke vinduer og både mauriske og romanske træk. I dag er huset fyldt af kontorer, vist nok for en flyveklub - hvad det så end er...

Palácio Ribeira da Cunha
Den lyserøde bygning med søjler og kupler og små minareter ligger lige over for Principe Real og ender formentlig med at blive til hotel, når nogen på et tidspunkt får taget sig sammen. Så kan det være, at man kan komme til at se den have, der angiveligt gemmer sig inde bagved.

Estação do Rossio
Facaden på den tidligere hovedbanegård i Lissabons centrum er godt plastret til med sjove detaljer - se foto foroven. De indre dele er også et besøg værd - for eksempel hvis man skal til eventyrbyen Sintra, som ligger en halv times togtur fra Lissabon.

Botanisk Have & Principe Real

YouTube-film af en af Lissabons rullende elevatorer.

Med "Elevador da Gloria" kan man komme fra Baixa og op til Bairro Alto på et halvt minut. Til fods tager opstigningen formentlig et kvarters tid, hvis man er i gennemsnitligt dårlig form.

Indtil for nogle år siden var det navnlig i aften- og nattetimerne, at der var liv i kvarteret – måske også lige lovlig meget liv, hvis man spurgte de fastboende. Men gennem de sidste 3-4 år er flere og flere specialforretninger åbnet, navnlig i Rua Dom Pedro V, Rua Escola Politecnica og de små sidegader, der løber ned i retning af floden. Så nu har Lissabon fået endnu en bydel at shoppe i.

På strækningen mellem Miradouro de Sao Pedro de Alcantara (endestationen for ”Elevador da Gloria”) og Principe Real ligger et mylder af mindre tøjbutikker med eget design, især på venstre side af gaden. Udefra ser butikkerne beskedne ud, men de strækker sig ganske langt ind bagved. Tidligere var mange af dem antikforretninger, men nu sælges her overvejende tøj. Ingen af dem er billige efter portugisiske forhold, men der afholdes et omfattende udsalg i januar. 

Hvis man har brug for et indslag af selvironisk kitsch oven på al den meget mode, kan man tage en drink i Pavilão Chinês, som skjuler sig bag en bordeauxfarvet facade i Rua Dom Pedro V nummer 89. Barens snørklede og dunkle lokaler rummer verdens formentligt største samling af dukker, actionmænd og andet støvet legetøj, opstillet i glasmontrer og ophængt under loftet. Der er også mulighed for at spille billard. Stedet er åbent til langt ud på natten.

Pavilão Chinês - hyggeligst om vinteren.

På den modsatte side af Rua Dom Pedro V skinner solen altid, og her ligger både restauranter og cafeer, sidstnævnte dog godt gemt af vejen. En af de hyggeligste hedder LostIn og har en overdækket terrasse med fantastisk udsigt ned over centrum og over til slottet. Maden og indretningen er multi-kulti. Lidt længere nede ad gaden gemmer sig endnu en café. Man skal igennem butikken Fabrico Infinito, der sælger arkitektur- og designbøger, for at finde den skyggefulde gårdhave med klatretræ til børn. Slagnummeret her er de allestedsnærværende pasteis nata, som laves på stedet og altid er lune, når man bestiller dem. En bica med en pastel nata koster 2,50 euro.

Principe Real-pladsen med downtown i øverste højre hjørne. 
Bemærk den fine parkering nederst i billedet.

Den centrale plads i området hedder Principe Real og er et luftigt sted at opholde sig på en hed sommerdag. Der er hele tre udskænkningssteder at vælge imellem: to kiosker i hver ende af pladsen samt den mere velforsynede café midt i alt det grønne, nær legepladsen. Cafeen er dyrere end de mere primitive kiosker, men har til gengæld toilet.
Principe Real-pladsen er omgivet af flere interessante huse, fx Palaceto dos Anjos på den sydøstlige side og Ribeiro da Cunha-paladset. Sidstnævnte dyrker den mauriske stil (Lissabon var på muslimske hænder i fra det ottende til det tolvte århundrede). Fra pladsens vestlige hjørne har man en en smuk udsigt over mod Basilica Estrela, og på klare dage kan man se 25. april-broen, hvis man kigger ned ad den stejle Rua do Jasmim. Inde midt på pladsen står et mærkeligt træ, som grundet sin mærkelige form gør alle forsøg på at fotografere det mærkelige. Der er tale om et cirka hundrede år gammelt cedertræ, som var lige ved at blive fældet for nogle år siden, da et af byrådets kloge hoveder fandt på, at der skulle bygges en parkeringskælder under pladsen. Heldigvis gjorde lokalbefolkningen oprør, og træet overlevede. Men det skranter, forlyder det, så måske er det snart sidste udkald, hvis man vil se Europas måske mærkeligste træ.

Fortsætter man ned ad Rua Politecnica i retning af Rato, kommer man snart til Lissabons Botaniske Have, som er fyldt med sære gevækster. Indgangen flytter sig lidt frem og tilbage i disse år på grund af renoveringsarbejde i gaden, men hold øje med en promenade på højre side med 25 meter høje palmer. Halvtreds meter inde sidder en parkbetjent i et lille skur og tager imod de halvanden euro, det koster at komme ind. Vinteråbent 9-18, om sommeren 9-20 (og lukket mellem jul og nytår). Børn under 6 har gratis adgang.

Haven føles mærkeligt menneskeforladt på de fleste tidspunkter af året. Og det kan undre, for her er virkelig skønt på alle årstider, ikke kun forår og sommer. At vandre rundt i en urskov med sine juleindkøb midt i december kan være en surrealistisk oplevelse. Efteråret er også et godt tidspunkt at besøge haven, og hvis man er heldig, kan man finde store grankogler på jorden – af den slags der koster hundrede kroner i blomsterbutikker derhjemme – som kan bruges til juledekoration. Der må naturligvis ikke plukkes noget som helst i haven.

Der er ingen cafeer i den botaniske have, men man kan godt snige en take-away-kaffe og en kage med ind fra en af de mange barer over for hovedindgangen. Til gengæld ligger der et glimrende og meget rent toilet ovre ved sommerfugleburet bagest i haven.