Måltidet

Restaurante Ponto Final i Almada på den anden side af Tejo-floden.

Først en advarsel: Straks man sætter sig på en restaurant i Lissabon, vil en tjener komme farende og stille en eller flere små tallerkener med snacks på bordet. De mest basale steder drejer det sig bare om brød, smør og måske en skål oliven. Andre steder bliver man tilbudt en hjemmelavet tunsalat (og tørt majsbrød) eller en lille skål med blæksprutter. Jo længere op i restaurant-hierarkiet man kommer, jo mere opfindsomme bliver appetizerne. Men der er ikke tale om milde gaver fra de glade ejere. Alt på tallerkenerne koster, hvis man spiser det. Så hvis man bare er ude efter dagens ret og et glas vin, bør man vifte afværgende med hænderne, når tjeneren kommer slæbende med tingene – eller ignorere tallerkenerne, hvis de allerede står på bordet. Det bliver ingen fornærmede over. På den anden side: 2-3 euro for brød, smør og oliven er næppe det, der vælter læsset. En skål blækspruttesalat koster formentlig 3-5 euro, men så behøver man heller ikke at bestille forret. (Det behøver man i øvrigt aldrig.)

Paté på dåse, lige til at smøre på brød 

- eller sende retur til køkkenet, hvis man bare vil have en hovedret.

I det hele taget er der ingen fine fornemmelser på Lissabons restauranter – og det gælder alle typer, måske lige på nær de allermest fimsede. I Lissabon går man på restaurant for at spise og drikke med venner og familie, ikke for at demonstrere sin status eller på anden måde imponere omgivelserne.

            Forret: Hvis man er indfødt, er suppe uomgængelig. Grøntsagssuppe, fiskesuppe eller hønsesuppe er faste indslag – men det afhænger til en vis grad af restauranttypen. Fiskesuppe hedder sopa de marisco, hønsekødssuppe canja de galinha, mens açorda/sopa alentejana er en meget bondsk suppe lavet på brød og hvidløg. Endelig er der naturligvis Portugals nationalsuppe, caldo verde (egt. ’grøn suppe’), som er lavet på kål.

            Blandt hovedretterne optræder en del grillet, stegt og ovnbagt kød eller fisk. Vazia/novilho er okse/kalv, borrego er lam, porco giver sig selv. Desuden finder man mange sammenkogte retter med ris (arroz com et-eller-andet), der til tider minder om risotto. Og så selvfølgelig bacalhao, klipfisk på mange forskellige måder (men mest bagt, stegt og grillet og med masser af olivenolie - bed eventuelt om at få olien serveret i en kande ved siden af). Der følger som regel skamkogte grøntsager med hovedretten samt ris eller pommes frites. Af og til tillige en portion uopfindsom salat.

            Hvis man ikke er glubende sulten, kan man bede om en halv portion af de fleste hovedretter. 'Halv portion' hedder meia dose og koster tilsvarende mindre.

            Dessert: Karamelrand, chokolademousse, frugt og is står som regel i et køleskab nær indgangen og lokker. Men vær advaret: mange steder er desserterne fabriksfremstillede eller lavet på pulver. Spørg tjeneren, om nogle af desserterne er hjemmelavede.

            Drikkevarer: Til frokost drikker portugiserne vin og øl. Kontorfolk plejer at nøjes med vand eller cola. Menukortet rummer som regel en meget overskuelig liste over halve og hele flasker til grinagtigt lave priser. Husets vin, som serveres i karafler (jarro) af forskellige størrelser, er som regel lige akkurat drikkelig. Læs mere om vin på restauranter her/link.

            Afslut måltidet med en bica og læg 5-10 % i drikkepenge. Hvis man ser en indfødt forlade sit bord uden at efterlade drikkepenge, kan det skyldes, at vedkommende har en frokostordning med restauranten.