Frokost

Udearbejdende portugisere spiser næsten uden undtagelse frokost på café eller restaurant. Hvis ikke de tager hjem i frokostpausen. Madpakker er et ukendt fænomen, så når klokken nærmer sig 12, begynder der at blive livligt på byens ufatteligt mange spisesteder. I visse områder af byen – og ikke kun de centrale – kan man tælle op til tredive restauranter, barer og cafeer i en enkelt karré. Det virker noget overvældende, og udbuddet af spisesteder er givetvis også for stort til efterspørgslen – navnlig efter at Merkel og resten af Europa i 2012 fik gennemtvunget økonomiske reformer, der har påvirket den gennemsnitlige portugisiske husstands købekraft. Der er ganske enkelt ikke indbyggere nok til at holde liv i så mange køkkener.

Den mest udbredte type frokostrestauranter kendes på deres (nogenlunde) hvide markiser, der har ordet ’snack-bar’ skrevet med sorte blokbogstaver og et kaffelogo (Delta, Nicola og Buondi er de største) påtrykt. Disse steder hedder næsten altid noget uopfindsomt – fx ’Snack Bar do Castelo’ eller ”Snack Bar Igreja’, hvis de ligger i nærheden af slottet eller en kirke. Men man støder af og til på helt vanvittige navne: ’Snack Bar Hemingway’ (Hvis Ernest nogensinde nåede til Lissabon, skrev han vist aldrig om det), ’Snack Bar Hubba Bubba (en tyggegummi-glad ejer formentlig) eller ’Snack Bar Albatroz' (?).

For turister er maden på langt de fleste af disse hverdagssteder komplet ligegyldig: spinatsuppe og bøfsandwich har sjældent skabt overskrifter i de internationale madblade – selv om en prego no pao (en tynd skive oksekød i bolle med sennep og hvidløg) kan være lige, hvad man trænger til ud på formiddagen. To personer kan blive mætte og småberusede for under 20 euro på den slags steder, men så er et støjende tv og en påtrængende hørm af friture også en del af pakken.

Hvis man foretrækker mere afslappede omgivelser, bør man gå efter regulære restauranter, churrascaria’er og cervejaria’er. På de fleste af den slags rigtige spisesteder skal to personer gøre sig store anstrengelser for at banke den samlede frokostregning op over 50 euro for hovedret, vin, dessert og kaffe.
Selvfølgelig er der også langt mere fancy restauranter i Lissabon, og enkelte populære steder kan prismæssigt godt være med på nordeuropæiske priser. I dette blogpostkort finder man navne og adresser på nogle af de mest ambitiøse spisesteder i Lissabon. I dette link/link kan man læse om et par af byens klassiske madtempler, som serverer portugisisk mad af høj klasse til rimelig pris. Og her/link er en liste over steder med udsigt og god mad. Hvis man mener, at man har fortjent en drink forinden, er her/link et par adresser.