Når fuglene begynder at bygge reder om foråret, kravler lopperne, der har overvintret oppe i de gamle reder, tilbage på de nye indflyttere og giver sig til at yngle. Og når de bliver trætte af smagen af fugl, kaster de sig ud fra højderne og lander på mig og andre byvandrere.
Der er heldigvis tale om fuglelopper, så de bliver ikke hængende i tøjet så længe. Men lopperne ved jo ikke, at de ikke kan lide menneskeblod, så de plejer lige at tage en smagsprøve, før de hopper videre.
Ud på efteråret går lopperne i hi. Men omkring slutningen af oktober plejer Lissabon at blive ramt af en kort sensommer, og så tager lopperne lige en omgang mere. Et loppebid kløer i en dags tid og efterlader et lille, rødt mærke. De plejer at sidde nede omkring strømperne.
Hvis man føler sig gennemgnavet under et besøg i Lissabon, skyldes det mao. ikke dårlig hygiejne blandt de lokale sporvognsbrugere eller mangelfuld støvsugning på hotelværelset, men snarere de forlystelsessyge blodsugere oppe i byens træer og tagrender.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar