Hvis man fyrer et par euro af på gulerødder, porrer, løg og en galinha (suppehøne), kan man gøre suppen mere interessant ved at besøge den britiske ambassade i Rua São Bernardo 33 og plukke rosmarin fra de store potteplanter foran bygningen. Manden med maskingeværet foran hovedindgangen plejer at hilse, når jeg høster.
Laurbærtræer vokser i de fleste parker. Hvis man ikke er helt grøn på fingrene, kan man hive et blad af, krølle det sammen i hånden og snuse ind for at sikre sig, at det ikke er bulmeurt eller guldregn.
Og hvis man har investeret i et par skiver skinke fra sortfodsgris, bør man overveje at gå på figenjagt.
Figentræer finder man på mange gadehjørner i beboelsesområder, i parker og villakvarterer. Der kan høstes fra sidst i juli og frem til sent i september.
Citrontræer ses overalt. Frugterne er usprøjtede og har en stærkt begrænset holdbarhed, når de er plukket.
Frugterne på byens clementin-træer er som regel skuffende sure og bitre og uspiselige og ikke værd at beskæftige sig med. Men heldigvis koster de næsten ingenting hos grønthandlerne. (Vogt Dem for spanske efterligninger).
Man kan også være heldig at snuble over en nedstyrtet pinjekogle. Lad være at brække neglene i forsøget på at åbne den, men tag den med hjem og anbring den i en solrig vindueskarm, gerne nær en radiator. Efter nogle dage/uger begynder den at knage, og snart efter kan man plukke pinjerkernerne ud (eller op fra gulvet, hvis der var knald på radiatoren). Der skal dog cirka 10 kogler til, hvis man vil servere pesto til flere end sig selv.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar