onsdag den 11. november 2015

Jeronimuskloster + kirke

Jeronimusklosteret i bydelen Belém er konstrueret i den såkaldt 'manuelinske' stil - en slags portugisisk gotik, som er opkaldt efter kong Manuel I. Det var ham, der i 1501 satte byggeriet i gang og forærede klosteret til Jeronimus-munkeordenen. Som modydelse skulle munkene bede for kongefamilien og de portugisiske opdagelsesrejsende. Det blev de ved med frem til 1833, hvor klosteret blev nedlagt. 
Det er navnlig loftet i Maria-kirken, der imponerer.
Jeg får altid associationer til Hogwarts (Harry Potters skole),
når jeg kigger op i de spindelvævsagtige hvælvinger. 
I dag er dele af klosteret (entré) optaget af et arkæologisk museum (separat indgang og entré), mens Maria-kirken er åben for alle. Her ligger Portugals største helte, søspejderen Vasco da Gama og nationaldigteren Luís de Camões begravet.

Klosteret og den tilknyttede kirke tiltrækker enorme mængder turister hele året rundt, men ankommer man før klokken 10 om morgenen, er der god plads. Husk solbriller! Man risikerer nemlig at blive sneblind af al den kridhvide marmor i området.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar